PLC - Pædagogisk Læringscenter

 

Folkebiblioteket og skolens pædagogiske læringscenter blev i midten 2009 slået sammen til et kombi-bibliotek i helt nybyggede og meget lækre omgivelser. Det giver mange fordele; blandt andet har skolens elever adgang alle bøger på Aarhus Kommunes Biblioteker.

PLC er en vigtig del af skolens læringsmiljø. Her kan eleverne låne såvel skønlitterære som faktuelle bøger til både undervisningsbrug og fritidslæsning. Derudover er PLC det helt naturlige kraftcenter i formidlingen og vejledningen indenfor pædagogisk indragelse af IT. PLC huser således også skolens fablab, hvor der blandt andet arbejdes med kodning, robotter og 3d-print.

Lærere og elever kan vælge mellem en fast ugentlig eller fleksibel lånetid. Biblioteket er bemandet til læringsvejledere mandag til fredag fra kl. 8.00-14.50. Man er selvfølgelig også velkommen i bibliotekets øvrige åbningstid.

 

 

Ved skoleårets begyndelse skannes elevernes taskebøger ind (f.eks. matematik- og sprogbøger). Ved skoleårets afslutning skal bøgerne afleveres, og eleven gøres ansvarlig for eventuelle mangler.
 
Biblioteket står for tradition, men også fornyelse. Vi vil gerne kunne tilbyde eleverne alle de klassiske læseoplevelser, men vil derudover være et værksted, der afspejler den nyeste informationsteknologiske udvikling.
 
Det er vort mål at stille et tilfredsstillende udvalg af bøger og andet materiale til rådighed for elevernes daglige arbejde og for deres menneskelige udvikling.
 

Link

Hjemmeside for Skødstrup Kombi-bibliotek - Komforbi

Link

Læringscenterets hjemmeside