Undervisningen

Skolens undervisning byggede langt op i det 20'ende århundrede fortrinsvis på, at læreren docerede viden og formidlede kundskaber til børnene. Det gjaldt for børnene om at høre godt efter, huske og reproducere.

Samfundet har udviklet sig i et stadigt stigende tempo. Dermed har kravene til skolen ændret sig.

Det er  stadig meget vigtigt, at børnene lærer de basale fagligheder: læse, skrive og regne, men det er ikke den samme måde, der skal læres på i dag, og der er kommet helt andre krav til, hvad børnene skal kunne. For at kunne klare sig i vores moderne samfund, kræves udover faglig dygtighed, egenskaber som selvstændighed, initiativ, engagement, kreativitet, samarbejdsevne, evne til at lære nyt og til at omstille sig.

 

 

Skolen er til for livet. Det skal helst være en glæde for det enkelte barn at gå i skole her og nu, samtidig med at skolen hjælper barnet til at få de kompetencer, der skal til for deres fremtidige uddannelse, arbejdsliv såvel som fritid og familieliv.

Skolen er for alle. Hvert barn er forskelligt, og vi skal indrette vores skole, så der er gode udviklingsmuligheder for enhver. Den gammeldags boglige skole er veget for en skole, der er langt mere alsidig. Vi ved i dag, at det er vigtigt, at børnene udvikler sig med både krop, hænder, hoved og følelser. Derfor skal skolens undervisning i det daglige indeholde mange forskellige facetter, Desuden er det et krav i vores Folkeskolelov, at al undervisning indeholder IT, den praktisk-musiske dimension og det grønne islæt.

For at opnå dette skal der være perioder med sammenhængende tid til tema- og projektarbejde, til fordybelse i fag, til opsøgende aktiviteter i det omliggende samfund og i naturen og til samarbejde på tværs af klasser og årgange.
Desuden er det nødvendigt, at lærerne arbejder tæt sammen om undervisningen og har et grundigt kendskab til børnene.